|
|

 |
| |
Anmeldelse af B-one Web hotel
B-one er på rekordtid blevet en af de absolut største danske udbydere af web hotel, hvilket nok især skyldes de lave priser. Lavpris-udbyderne på dette marked har ry for at stabilitet og kvalitet ikke helt kan følge med de attraktive priser. Men er dette tilfældet med B-one?
Selve bestillingen af web hotel hos B-one er 100% automatiseret. Det er nemt at bestille og efterfølgende betale med kreditkort. Derefter bliver web hotel og domæne oprettet i løbet af kort tid (jeg tror mit produkt var klar dagen efter), så på det punkt er B-one fuldt ud på højde med de øvrige udbydere på markedet.
De fleste vælger B-one fordi man får meget for pengene hos denne udbyder. Udover meget plads (det mindste løsning indeholder 500 MB), får man et hav af features såsom PHP og MySQL (eller ASP). Alt dette får man for kun 9 kroner om måneden i abonnement og 90 kroner i oprettelse.
Men et billigt web hotel med mange features er jo ikke meget værd, hvis stabiliteten ikke er iorden. Jeg kan dog ikke sætte en finger på dette web hotel. Jeg har endnu ikke oplevet nedetid, og det har i det hele taget kørt upåklageligt. Så jeg kan bestemt anbefale denne udbyder, som samtidig er et godt bevis på at myten med at pris og kvalitet følges ad ikke holder stik.
|
|
 |
|
|