|
|

 |
| |
Anmeldelse af web hotel hos Webdomain
Webdomain er et af de mange firmaer der tilbyder domæneregistrering og hosting af web hotel. Denne udbyder har tidligere fået en del dårlig omtale, men har efterfølgende fået ny ejer, og jeg var nysgerrig efter at se, om kritikken så stadig var berettiget.
Firmaer der tilbyder domæneregistrering tilbyder også redelegering (altså flytning) af domæner. I stedet for en domæneregistrering valgte jeg at flytte et af mine eksisterende domæner fra en anden udbyder til Webdomain. Typisk klarer de fleste udbydere selve registreringen eller flytningen af domæner uden problemer. Det er derfor ikke det, som denne anmeldelse vil fokusere på. Her fokuseres i stedet for kerne-produktet - web hotellet. Det skal dog retfærdigvis nævnes, at Webdomain var særdeles hurtige til at flytte mit domæne. Faktisk blandt de hurtigste udbydere jeg har prøvet, og det er naturligvis et plus.
Webdomain hører til blandt de billige udbydere af web hotel. Jeg betalte 90 kroner for oprettelse af web hotel, 108 kroner for 12 måneders abonnement på web hotel - i alt 198 kroner excl. moms. Flytningen af domænet var gratis (hvis jeg i stedet skulle have haft domæneregistrering ville dette dog også have været gratis).
Ligesom domænet, var mit web hotel klar lynhurtigt, så har man behov for at få sin hjemmeside hurtigt på nettet, kan Webdomain anbefales. Hvis man betaler med kreditkort, bliver ens ordre behandlet med det samme.
I skrivende stund er mit web hotel stadig ganske nyt, så det vil være for tidligt at sige noget om stabiliteten. Indtil videre har jeg oplevet nedetid en enkelt gang (dog kun ganske kortvarigt).
|
|
 |
|
|